Forårstræf 2026 i Horsens
Invitation til forårstræf i SAAB-klubben – lørdag den 18. april ‘26.
Kl. 10.30: Vi mødes til rundstykker og kaffe på Kystens Perle.
Adresse: Lovbyvej 31, 8700 Horsens
Om Restaurant Kystens Perle:
Kystens Perle er en lokal, børnevenlig restaurant og spisested i Horsens, lige ned til Bygholm Sø. Restauranten er en del af Bygholm Lystfisker og Baadejerforening (B.L.B.), som blev stiftet den 18. oktober 1934. Klubhuset fungerer som et af byens spisesteder om sommeren.
Læs mere om Kystens Perle på internettet www.kystens-perle.dk
Kl. 12.00: Kører vi i samlet flok til Industrimuseet i Horsens, Gasvej 17, 8700 Horsens.
Her på industrimuseet kan vi være indtil lukketid 16.00 – her er M A N G E spændende ting at opleve.
Masser af gammel industri – Gamle Nimbus motorcyker – Dansk pengemuseum – Klædeskabet med tøjudstillinger og udklædning – Det gamle gasværk – Apparathuset – Flere lejligheder med indretninger fra år 1900-2000 – Gammel skolestue osv.
Gå selv ind på www.industrimuseet.dk
I museets café kan du købe kaffe, is, slik, snacks, sodavand, juice, øl eller et glas hvidvin hvis du/I skulle have lyst til det.
Arrangementet slutter efter besøget på Industrimuseet
Pris: For hele arrangementet er 85 kr./person for medlemmer og 165,- kr. for ikke medlemmer.
Ikke medlemmer kan melde sig ind på dagen og deltage for 85,-kr
Prisen dækker rundstykker/morgenkaffe på Kystens Perle + entré på gruppebillet til Industrimuseet.
Tilmelding: Senest fredag den 10. april ’26 til
Søren K. Pedersen – mail: skp@saabklubbendanmark.dk eller SMS på 23637161
DER BETALES PÅ MOBILEPAY (23637161) VED TILMELDING
Jeg glæder mig til denne lørdag – vi ses!
Stor Saab-hilsen fra Søren Karstoft Pedersen
