Formandens tur til Trollhättan…
og du kan komme med!
Vi kører mod Trollhättan fredag morgen. Vi mødes ved Circle K/Netto ved sidste afkørsel i Danmark, Kastrup Lufthavn, og kører kl 9.00.
Programmet fredag er BOX (Saab Car Museum) special udstilling.
Resten af weekenden byder på Emily, Sonett (den nye, måske), NEVS, Griffin Cars og ESQS.
ESQS laver bl.a. kundetilpassede fælge, på deres til den tid nye fabrik i Trollhättan. ESQS fremstiller det man kalder smedede fælge, helt efter kundens ønsker. ESQS har også samarbejdet med NEVS i diverse projekter. ESQS leverer desuden visse specifikke reservedele, bl.a. nyfremstillet læder til sæderne.
Emily og Sonett er en reference til et foredrag som Frank Smid og Peter Dahl vil give os. Måske kan vi møde Emily, men forvent det ikke.
Griffin Car er et fritidsfirma, som er i stand til at fremstille 8 biler med den platform der ville være kommet i f.eks. 9-3, tredje generation. Måske den bedste bilplatform der findes, selv den dag i dag. Det er den platform som kaldes Fønix. Dette besøg foregår i NEVS lokaler, og vi regner med at møde Nina Selander, som har holdt håbet om en Saab afløser i live de seneste år.
Hvem ved. Måske rejser Fønix fuglen sig fra asken. Uanset om det sker lever Saab Ånden.
Hele turen er selvbetaling, og der betales desuden 200kr til klubben, som dækker gaver til dem vi besøger.
Tilmelding til formand@saabklubbendanmark.dk. Der arbejdes med overnatning, men der er rimeligt udsolgt pga. en gymnastik/musik festival, men jeg har pt. 9 værelser på hånden i centrum af Trollhättan. Disse reserveres og betales til mig. Pris i mellem 3200-3600 danske kroner. Jeg forventer at kunne tilbyde flere værelser, så hold jer til.
Mvh Kim Sonne Sørensen, “Formanden”
